Dansk Pædagogisk Historisk Forening inviterer til medlemsmøde d. 27. november kl. 17-19 i foreningens lokaler, Englandsvej 358, Tårnby - Revitalisering af Barndomspædagogikken.

Hvad sker der på Borgbygård i Tårnby?
Hvor ligger Borgbygård?

Tre børn leger med Connector i en børnehave fra 50'erne. Samlingen består af mange historiske billeder. En del af disse er scannet ind og er derfor tilgængelige på nettet.

Bestyrelsen samarbejder med vores søsterforening Daginstitutionernes Museums-forening i Aarhus. Følg linket www.dagmus.dk og se deres samling og deres aktiviteter.

Bogsamlingen
Seneste nyt:
  • Medlemsmøde i november: Kom til medlemsmøde med docenterne Line Togsverd og Christina Haandbæk Schmidt om deres projekt "Revitalisering af barndomspædagogikken: Om at søge tilbage i historien for at forstå nutiden." Mødet finder sted den 27. november fra kl. 17-19 i foreningens lokaler på Englandsvej 358, Tårnby. Alle er velkomne. Tilmelding kan ske til bestyrelsen på bestyrelsen@paedhist.dk med angivelse af, om du ønsker en sandwich (ca. 50 kr.). Der vil være kaffe og te, og det er muligt at købe vand, vin og øl.
  • Dansk Pædagogisk Historisk Forening lancerer et nyt tidsskrift: Noter til den pædagogiske historie - en videnstjeneste...
    Tidsskriftet bringer længere og læsbare artikler af interesse for den pædagogiske historie. Det er tænkt til alle, studerende, undervisere og uddannede indenfor det pædagogiske felt. Første nummer, som kan findes her på siden, indeholder bla. Jens Erik Kristensens takketale ved modtagelsen af Erna-prisen, en artikel om Grundtvigs betydning for pædagogikken før skolen - og et interview med to kvinder, der i et projekt har taget den pædagogiske historie op igen.
  • Digitalisering af samlingen: Dansk Pædagogisk Historisk Forening har netop modtaget en bevilling fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger. Pengene skal bruges til at digitalisere vores store arkiv, som indeholder alt fra gamle børnehavers regnskaber, pædagogiske pjecer, til personlige papirer fra pædagogiske personligheder. Projektet, SKATTEKAMMERET, vil forbedre tilgængeligheden af vores samling og gøre det lettere for interesserede at finde det, de søger. Vi takker fonden for deres støtte.
  • Historiske Dage 2024: Foreningen deltog i Historiske Dage den 9. og 10. marts med stor succes. Benny Schytte holdt et oplæg om legepladsens kulturhistorie lørdag, og Claus Henriksen talte om Jens Sigsgaards liv og virke om søndagen. En stor tak til alle der bidrog til den gode stemning på Historiske Dage.
  • Vi opfordrer dig til at anmode om at blive medlem af foreningens Facebook–gruppe, hvor du løbende kan blive orienteret om daginstitutionens historie, og hvad der sker på Borgbygård. Her har du også selv mulighed for at poste billeder og andet historisk materiale.
  • Besøg foreningen på Facebook:

Daginstitutionerne Historie er en tidslinje, som sætter Samlingens indhold ind i en sammenhængende historisk kontekst. Tryk på billedet og læs indledningen til tidslinjen og de første 3 årtier.



Dansk Pædagogisk Historisk Forening Småskiftserie nr. 25 er udkommet:
Birgit Boelskov ”Børns Musikleg".
Kan bestilles og downloades under Udgivelser.

Se det seneste nyhedsbrev

Hvad har foreningen udgivet i gennem årene?

Dansk Pædagogisk Historisk Forening uddeler årets ERNA-pris til Jens Erik Kristensen, som er idéhistoriker, lektor på DPU (nu emeritus).
Prisen uddeles til en person, der via sit virke har placeret sig i den pædagogiske historie eller har synliggjort historien gennem forskning og formidling indenfor børne- og daginstitutionsområdet.
ERNA-prisen motiveres og overrækkes i forbindelse med foreningens årsmøde og generalforsamling den 17. april 2024 – og Jens Erik Kristensen kvitterer med en tale.
Den fulde pressemeddelse fra ERNA-udvalget om begrundelsen for valget kan læses her.
Du skal kende din fortid, for at forstå din nutid, og forme din fremtid
Dansk Pædagogisk Historisk Forening og Samling
Englandsvej 358, st. 02
2770 Kastrup